top of page
456239473_1044770470989584_5092723803230378594_n.jpg

Om Allan

manden bag Café Hawblik

At begive sig ud i et så ambitiøst projekt, som at skabe et ”tredje fælles godt sted” – en cafe, en restaurant uden forudsætninger, viden eller erfaring om branchen – må siges at være halsløs gerning!

 

Men som så mange andre gange, hvor Allan har kastet sig ud i uoverskuelige projekter, og sluppet ret godt fra det – står der nu også en flot restaurant på havnen i Asaa - En restaurant med de bedste medarbejdere, de bedste kokke, bedste råvarer, hjemmelavede madoplevelser og ikke mindst musikere, der som solister eller band, gæster restauranten i sommerhalvåret!

 

Med en baggrund som seniorsergent i søværnet gennem mere en 45 år, veteran med adskillelige udstationeringer, far til fire, farfar, frimurer og musiker, har Allan netop en særlig ballast af erfaringer og mod, der skal til, for at drive noget så uforudsigeligt og besværligt som en restaurant på det smukkeste sted på østkysten.

 

Med hans helt egen utroligt originalt tænkte vision: ”lad en grillbar få vokseværk” – ikke bare for egen økonomisk vinding, men simpelthen fordi:

Møder med og mellem mennesker –

Skabelse af gode madoplevelser, ud fra de bedste råvarer -

Musik med bredde og en platform for at nye kan afprøve talentet -

er nerven, blodet og ilten i Allans liv!

 

Mennesker mødes på Hawblik, fordi Allan påtager sig et ansvarligt værtsskab, med

mulighed for at du som gæst, kan møde andre, ofte helt anderledes end dig selv.

 

På Hawblik skabes fællesskaber og sammenhængskraft mellem mennesker.

Hawblik er et attraktivt møde- og samlingssted, hvor rammerne er på plads, til at

fællesskaber udtrykkes og lever, i kortere eller længere tid. Uforpligtende møder,

med muligheder, håndsrækninger – en scene for menneskemøder og samtaler i

hverdagen om det, den enkelte er optaget af. Ofte emner der rækker ud over

arbejde og uddannelse, alder og sociale tilhørsforhold; i en tid hvor relationer er

flygtige, den enkelte har fuld fart på fremtidsdrømme og karrierevalg.

 

På Hawblik mærkes varme, smil, samhørighed.

På Hawblik nyder vi sammen højtider, øjeblikke og nuet

Stjernestunder opstår mens tiden står stille

En oase - i en til tider, affortryllet verden

Café Hawblik

Havnegade 51,

9340 Asaa

Tlf: 51289340

Hjemmeside udarbejdet af Freddy Hansen

www.wix.com

bottom of page